30. sep. 2010

En ny start....

EN NY START...

Billede taget i Dyrehavn 26.9.10

Et nyt projekt for mig starter idag. Flere af mine skønne veninder skriver blog, om ikke dagligt så i hvert fald næsten dagligt og nu hvor jeg er flyttet "hjemmefra" og et nyt kapitel er startet for mig tænkte jeg at det var anledningen til at jeg også kom igang med at grifle lidt ned om mit liv og mine tanker herom.

Min bedste veninde Maiken er en flittig bruger af bloggen og har flere gange opfordret mig til at gå igang men jeg synes jeg har haft så meget andet at se til...
Maiken er et helt fantastisk menneske som jeg har kendt stort set hele mit liv. Vi ved vidst ikke rigtig hvornår vi mødtes første gang, men vi har i hvert fald gået i folkeskole sammen. Hun i b-klassen og jeg i a-klassen.
Jeg husker vi engang tabte mælkekassen sammen i en af de små klasser, gad vide om det var der vores venskab startede?!
Vi kan snakke om alt og intet og hele tiden. Desværre bor vi ret langt fra hinanden og har gjort det de sidste godt 7 år. Det gør jo at vi ikke ses så tit som vi kunne ønske os.

Nu er det ved at være efterår, og hvilket fantastisk efterårsvejr det er idag. Jeg holder utrolig meget af alle 4 årstider her i vores lille land. Alle har sin charme.

Jeg elsker foråret når alt springer ud og man virkelig mærker at livet starter på en frisk. Solens små forsigtige stråler som bryder ind gennem vinduet og fortrænger vinterens mørke. Duften af forår gør mig glad og lykkelig.
Foråret er tiden hvor jeg ligger mit strikketøj væk...

Jeg elsker sommeren, mest fordi jeg elsker solen og fordi alle er så glad om sommeren. Jeg holder utrolig meget af at bruge mange timer ved stranden -især ved solnedgangstid. Der kan jeg sidde i timevis og glo ud over vandet og bare tænke over tingenes tilstand og hvem jeg nu er.

Efteråret elsker jeg fordi det byder på fødselsdag, friske vinde og uendelig mange farver på skovens smukke træer. Efteråret er meget foranderligt i forhold til forår og vinter synes jeg. Lisså godt vejr som det kan være lisså elendigt og "putte-under-dynen"-vejr kan det være.
Efteråret er også tiden hvor jeg igen hiver strikkepindene frem og får strikket et par sjaler, huer og hvad jeg nu ellers giver mig ud i af projekter.

Vinteren kommer snigende i løbet af efteråret og viser ofte tænder allerede midt i efteråret med den bidende nattefrost. Det er smukt når landskabet er dækket af rimfrost.
Vinteren er hyggetid, juletid og familietid. Det gælder om at være sammen og være noget for hinanden (det gør det selvfølgelig hele året).

...og så er vi tilbage ved foråret. Livet er en cirkulær oplevelse og oftest en fornøjelse.

Næste indlæg kommer til at handle om hvem jeg i virkeligheden selv er, men mon ikke dette lille indlæg kan gå som en lille appetitvækker :)

2 kommentarer:

  1. stort spring .. held og lykke
    og velkommen til bloggen :D

    SvarSlet
  2. Hej Henriette! Tak tak, det skal jeg nok få brug for. Mvh. Frk Lentz

    SvarSlet